Velkommen til Den gamle Kro
Besøg en af landets smukkeste restauranter, der er beliggende i et gammelt bindingsværkshus fra 1683 midt i byens centrum.
Den hyggelige gårdhave er overdækket af et rullende glastag, og med den velbevarede svalegang og dejlige gårdmiljø, er den en af kroens velbesøgte attraktioner.
Gildestuen og Munkestuen byder på smukke antikviteter, kobbertøj og smukke kakkelovne foruden den velbevarede bindingsværk.
Den gamle Kro tilbyder et stort frokostkort med bl.a. højt belagt smørrebrød, sildetallerken, fynsk røgeost samt diverse anretninger. Aftenkortet byder hver måned på en 5 retters menu tilpasset årstidens råvarer, samt et alsidigt a la carte kort, hvor der både er traditionel mad og fransk inspireret retter.
I turistsæsonen starter byens vægter sin rundgang i det historiske kvarter foran Den gamle Kro.
Køkkenet har åbent alle dage kl. 11.00 til kl. 22.00
Søndag og helligdage kl. 21.00
Kontoret har åbent alle hverdage: 09.00 til 15.00
Vi har plads til ca. 240 spisende gæster. Vi leverer også mad ud af huset (min. 10 personer).